Er det tilladt at elske sig selv?

I disse coronatider er det velset, at man elsker ukendte fremmede højere end sig selv. Coronaagendaen messer fra ukendte afsendere, at det er rimeligt at lide afsavn i form af at kvæle sig selv for at tage hensyn til andre. Skal man æde den løgn frem for at tænke selv?

Er afsenderne af coronatiltagene kærlige mennesker? Hvilke kærlige mennesker ville dog forlange, at du begrænser din gudsgivne ret til fri vejrtrækning under lige meget hvilket uldent påskud.

200.000 mennesker skal bære mundbind KORREKT i en hel uge, for at forhindre at en bliver smittet. Dette faktum preller af på maskezombierne, som er hypnotiseret til at følge slaveordrerne.

Maskezombierne bøjer nakken og bliver smålige og menneskefjendske. Agendaen, som fører krig mod menneskene lykkes fint med deres projekt, for der findes åbenbart en lille bøddel inde i de fleste mennesker. Så krigen bliver en borgerkrig, hvor regelrytteri skiller tidligere venner og naboer og hvor en 80 årig mundbindsnægter på bornholmerbåden bliver svinet til af de ”rettroende”.

Zombierne er nu så hypnotiserede, at de hellere vil forsvare deres strenge, ukendte herskere, end stå vagt om vores fælles menneskelighed. Den 80 årige mand er en helt, som står op for sin ret til at være et menneske, som frit kan trække vejret.

Jeg opfordrer alle til at vælge menneskelighed, hvilket rummer kærlighed til andre mennesker, og først og fremmest kærlighed til sig selv. Lad dig ikke kvæle af fjenden, som ikke er corona, men af en uhyggelig agenda, som er modstander af menneskelighed. Går du med på mundbindstyranniet, er porten åben til endnu mere tyranni. Jo før du siger stop, jo bedre.

Lene Bang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *