BT omkring konspirationsteorier

Under henvisning til BT´s sædvanlige afstandstagende retorik omkring ”konspirationsteorier” i interviewet med Mads Palsvig bliver man hurtigt meget træt.

Det svarer til, at et børnehavebarn skal forsøge at forholde sig til den viden, som en voksen besidder. Når ting ligger udenfor ens fatteevne, er det nemt og smart at nedgøre disse, ved at kalde dem ”konspirationsteorier”. Så snart man slynger det ord ud, giver man sig selv lov til at blive i børnehaven. Man gider åbenbart ikke sætte sig ind i alt det omfattende materiale, der foreligger og som Mads Palsvig har gjort tilgængeligt ved sit utrættelige arbejde med at forsøge at trænge igennem til befolkningen. Så hellere klamre sig til sin egen uvidenhed og afstandstagen.

Hvis nogen for et år siden havde sagt, at alle i offentlig transport ville komme til at bære masker, så var man helt sikkert blevet udskammet og hånet af vort altvidende organ BT. Når Mads Palsvig og JFK21 f.eks. på basis af omfattende udenlandsk evidens er kritisk overfor 5G, så skal han igen hænges ud af børnehaveklassen, som stadig tror at alt er godt og at vi nok snart skal komme tilbage til normale tilstande med udlandsrejser og sorgløse dage.

I stedet for at lytte med noget mere respekt til Mads Palsvig, så sætter man en Kasper Grothe Rasmussen til at spidde ham og katalogisere ham som konspirationsteoretiker og dermed idiot. Det ville være klædeligt, hvis BT viste lidt mere ydmyghed overfor en tankegang, som de måske ikke selv forstår, men som giver mere og mere mening jo længere vi kommer ind i facismen.

Tænk, hvis I selv begyndte at stille spørgsmålet: hvorfor skulle vi have en hastelov, som giver myndighederne tilladelse til, med en dommerkendelse i hånden, at bryde ind i dit hjem, overfalde dig, tvangsvaccinere dig, internere dig i en lejr, fjerne dine børn og ekspropriere din ejendom? Hvad har dette med en sygdom at gøre? Er det en lov, som skal hjælpe os mennesker med at få det bedre?

Dette er ikke en konspirationsteori, dette er rå fakta, som det ville klæde BT at forholde sig langt mere kritisk til.

I kunne også begynde at interessere jer for, hvordan det kan være, at 5G får lov til at blive rullet ud over hele verden fuldstændig uden en demokratisk debat og fuldstændig uden sikkerhed for vores helbred på trods af tonsvis af evidens for, at mikrobølgestråler dræber alt levende.

Eller I kunne interessere jer for, hvorfor så meget information på internettet censureres af ”uafhængige faktatjekkere”, især hvis det en læge, som ikke er lønnet af medicinalindustriens mastodonter som udtaler sig, eller ÅH SKRÆK en naturlæge, som giver gode råd om at holde sit helbred og immunforsvar ved lige med naturlige midler.

I taler nedladende om, at Mads Palsvig mener der findes ”globalister”. Hvordan kan I ikke se, at hele corona teateret er verdensomspændende og folk på hele kloden i dette øjeblik gøres til slaver med mundbind, tvangsisolering, udelukkelse fra skoler, manglende hospitalsbehandling, et nyt menneskesyn, som går fra at være medmenneske til potentiel smittekilde – umenneskeliggørelse på alle planer?

Kære BT. Jeres vej ud af børnehaveklassen går gennem at udvise lidt mere ydmyghed overfor det, I ikke ved og ikke forstår. Ydmyghed overfor en større sandhed, som er lettere at afvise end at erkende. Men I kommer til at erkende den, om ikke før, så den dag, hvor magthaverne banker på jeres egen dør, og du opdager, at du INGEN ret har over din egen krop, bolig, eller noget som helst.

Tænk, hvis I turde bringe denne artikel. Det er konspirationsteorien over dem alle.

Med venlig hilsen

Lene Bang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *