Mail til BT

Kære Simon m.fl.


Jeg ser frem til en opfølgning på interviewet af 6. august, hvor jeg fortalte om demonstrationen mod mundbind. Det er vigtigt, at en fri presse fremstiller begge parter i en sag, og lige nu, ser det ud til, at man har taget idéen om mundbind til sig og kun taler om fordelene ved dette. Jeg savner en ordentlig debat om fordele og ulemper ved disse mundbind. Desuden savner jeg meget, at pressen stiller sig kritisk overfor det voldsomme indgreb som et mundbindspåbud er, i folks personlige frihed. Den 6. august, sagde du, at det kun var en anbefaling og nu, kun to dage senere, er det blevet et krav i den offentlige trafik i Århus. Og nu truer Mette med endnu større stramninger. 


At skulle gå med mundbind er et meget stort angreb på vores menneskelighed. At være et menneske er, at trække vejret. Når det lille barn fødes, går vejrtrækningen igang, når vi dør, udånder vi. Fri adgang til frisk luft må være den allermest grundlæggende menneskeret. At andre skal bestemme over ens krop, er overgreb af værste skuffe. Vi oplever nu, hvordan den ene ret til personlig frihed efter den anden overskrides. Hastelovene. Hvad med at skrive om, hvor grænseoverskridende det er, at vi nu lever i et land, hvor andre kan krænke dit hjems ukrænkelighed ved, med en dommerkendelse i hånden, at gå ind i din bolig, overfalde og fastholde dig, og indsprøjte en vaccine i din krop som du, for alt i verden ikke vil have. Friheden til at ytre sig kritisk (om f.eks. 5G) er ikke eksisterende.  Videoer, som oplyser om de sundhedsmæssige problematikker på dette område, bliver rask væk fjernet af “uafhængige faktatjekkere”. Desuden kan du risikere 12 års fængsel, hvis det er op til et valg, og nogen mener, at du er under indflydelse af en fremmed magt (påvirkningsloven). Hvor fremmende er det lige for den fri debat?


Hvor er vi på vej hen? Skal vi bare acceptere mere og mere kontrol og overvågning, flere og flere sundhedsskadelige “råd”? Er det overhovedet det, vi ønsker? Lige nu ser det ud til, at den danske befolkning skriger på mere kontrol, flere regler, større begrænsninger af friheden, men når du en dag vågner op, er det måske for sent. Hvis vi fortsætter ud af den sti, der er lagt for os, bliver vi sygeliggjort af hele tiden at skulle smøre hænderne ind i organisk opløsningsmiddel i form af håndsprit, sundhedsskadelige masker, virkelig dårlige råd om at holde sig indendørs, så man ikke får solens livgivende stråler. Samtidig øges strålingsniveauet voldsomt når 5G udrulles (nååår nej – det må jeg jo ikke sige). 


Når jeg skriver som jeg gør, bliver jeg udskreget som en stakkels skør kone, og folk synes det er sjovt at sende mig billeder af sølvpapir. Men jeg er oprigtigt bekymret for vores fremtid i dette kontrolhelvede, som mere og mere nærmer sig kinesiske tilstande. Er det det, vi vil have? Hvad ønsker vi, frihed eller kontrol?. Friheden har ringe vilkår for tiden, for frihed kræver, at man selv tager et ansvar. Med kontrol afgiver du beslutningerne til andre, som du mener, er meget klogere end dig selv. Men alle vasker hænder. Hvis du undersøger hvem der har bestemt, at vi SKAL have maske på i lufthavnen, så henvises man til EASA (European Aviation Safety Agency). Når man henvender sig der, får man at vide, at det kun er en ANBEFALING. Luftfartsmyndighederne bestemmer sig så for – uden nogen som helst sundhedsfaglig begrundelse – at ophøje denne ANBEFALING til LOV. Hvem har så ansvaret, når og hvis folk bliver syge af maskerne? Ansvaret forsvinder i tågerne. 


Vi er derfor nødt til at få placeret et ansvar for den anbefaling om mundbind, som Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen er kommet med. Derfor har vi med disse to juridiske dokumenter gjort ham klart, at han personligt har ansvaret for hver eneste person, der bliver syge af hans anbefalinger. Ansvaret er hans – det er stort, for hans anbefaling vokser nu til et krav. Du skal have det på, selvom du sidder alene i en bus. Et fuldstændig forrykt krav. En forbrydelse at stjæle andres frie adgang til den friske luft ved sine anbefalinger. 


Med venlig hilsen

Lene Bang

                                                                                       Hellerup, torsdag den 6. august 2020

Kære Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Meddelelse om betinget accept af brug af maske:

Dette er for at give dig besked om, at jeg vil acceptere at bære en maske som anbefalet, stå to meter fra andre og deltage i denne delvise nedlukning af økonomien på betingelse af, at du leverer følgende:

1. Bevis for, at brug af sådanne masker, social afstand og nedlukning af økonomien kan forhindre indånding af stoffer eller mikroorganismer i størrelsesorden med vira.

2. Bevis for, at langvarig brug af en sådan maske ikke forårsager Hypercapnia eller Respiratorisk Acidose eller anden skade på hos brugerens helbred.

3. En underskrevet og bevidnet erklæring fra dig, hvor du accepterer fuldt personligt ansvar og fuldt kommercielt ansvar, skulle jeg efterfølgende diagnosticeres med Hypercapnia eller lide af et astmatisk anfald eller anden åndedrætsmæssig eller fysisk eller mental sundhedsmæssig lidelse, der skyldes brug af maske.

4. En komplet liste over dine medicinske kvalifikationer.

Udfyld venligst erklæringen nedenfor og underskriv og dater det i de relevante felter for at acceptere fuldt ansvar for min sundhed og fuldt kommercielt ansvar. Undladelse af at gøre dette anses for at betyde, at der ikke findes bevis for, at det er sikkert, og at du ikke er medicinsk kvalificeret til at foretage en vurdering af virkningerne af langvarig maskebrug, social afstand, delvis nedlukning af økonomien, og at du ikke er sikker nok til at påtage dig økonomisk ansvar for min sikkerhed, som kan lide skade som et resultat af et potentielt krav fra myndighederne som følge af din anbefaling eller direkte fra din anbefaling af brug af  maske.

Med venlig hilsen

https://mail.google.com/mail/u/0?ui=2&ik=cb44dd22e8&attid=0.2&permmsgid=msg-f:1674297282299280489&th=173c4c81e7d9bc69&view=att&disp=safe&realattid=f_kdj29p5t0

                                                                                      

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *