Overbefolkning = Had til mennesker

Jeg siger ikke, at der ikke mange steder er alt for mange mennesker samlet på et meget lille område. Jeg siger ikke, at det ikke kan være svært at mætte mange munde.

Jeg siger bare, at jorden er stor, resuserne kolossale. Der er mere end rigeligt land, mad, vand til at mætte os alle. Kæmpe landområder ligger affolkede og øde hen mens mennesker presses sammen i storbyerne. Du kan ikke låne penge til at købe en ejendom på landet, infrastrukturen forringes og til sidst er der kun nogle få gamle mennesker tilbage i de små landsbyer. Her kunne mennesker kunne have levet, haft noget jord og have haft et godt liv.

Jeg siger bare, at goderne er ulige fordelt. Multinationale selskaber skummer fløden og rager til sig af u-landenes ufattelige rigdomme og holder menneskene i fornedrelse og slaveri.

Jeg siger bare, at det naturligvis er en god ting at undervise alle mennesker om hvordan man benytter sikker prævention, som ikke skader menneskers krop, så folk selv kan bestemme hvor mange børn, de vil have.

Jeg spørger bare, hvem du synes, overbefolker verden. Er det dig selv eller din familie? Nej, naturligvis ikke – det er selvfølgelig nogen, som bor i et andet land, fjernt fra os. Måske er det nogen, du har set på et billede af et trafikeret, overbefolket hjørne i en storby i Indien. Du synes, at det er for galt med al den overbefolkning, og at folk skulle tage og begrænse sig i deres børneproduktion.

Men en dag møder du måske på din arbejdsplads en vældig flink og dygtig inder. Måske bliver i venner, og måske inviterer han dig til sit bryllup i Indien. Du takker ja til den flotte invitation og her møder du hele hans familie. Kærligheden er stor imellem dem. Du møder hans fætre og kusiner og deres børn og forældre. På vej hjem fra festen til hotellet følges i i festligt lag. I passerer det selvsamme gadehjørne i storbyen. Pludselig gælder overbefolkningen ikke her. For nu kender du dem jo, og har set, at de er mennesker som du selv.

Din ide om overbefolkning holder ikke vand. Ingen mennesker kan undværes, men der trænges til retfærdighed, kærlighed og værdighed. De multinationale krigsforbrydere er dem, vi skal desarmere, så respekten for mennesker kan genoprettes og man kan forstå, at det at tale om overbefolkning er udtryk for et forskruet menneskehad orkestreret af ondskaben selv, og gjort til en ok holdning gennem de medier, som er ondskabens forlængede arm.

Brug din sunde fornuft når nogen vil splitte mennesker ad. Stop med at bruge ondskabens ord som overbefolkning, virus, hudfarve, religion, køn, alder.

Betragt dine medmennesker med kærlighed. Vi har alle vore udfordringer mens vi er her på jorden. Lad os hjælpe hinanden så godt vi kan.

Lene Bang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *