Forslag til debatten@dr.dk

Clement savner nye debatemner og nye debattører. Vi har skrevet dette forslag og nu venter vi spændt på svar:

Forslag til debat om 5G i Debatten på DR.

Flere og flere danskere vågner op og forstår hvilken farlig udvikling vi har i Danmark, når 5G bliver udrullet, uden nogen som helst borgerinddragelse. Alle folketingets partier har vedtaget, at vi i Danmark skal være forsøgsland for dette massive strålingseksperiment, at dette skal fremmes uden mediedækning, og at Sundhedsstyrelsen bare kan henvise til en organisation ved navn ICNIRP, som netop er blevet kendt inhabil ved en Italiensk appeldomstol.

Der findes masser af evidens for, at 5G er et livsfarligt mordvåben, som nu, bag om ryggen på os bliver tændt i flere og flere byer. Vi kan ikke undslippe denne stråling, som gør os syge, for den skal komme allevegne fra, og du ikke kan se eller mærke den. Men ikke ioniserende stråling kumulerer, dvs. at selv svage mikrobølger hober sig op i organismen. Ingen vil forsikre os imod sygdomme fra stråling, og dyrelivet bliver også påvirket, allerede nu er 80 procent af vore insekter forsvundet.

Danmark er blandt de lande, der har verdens højeste grænseværdi på 9.000.000 mikrowatt pr. kvadratmeter, hvilket set i forhold til menneskets elektromagnetiske egen stråling, som svinger med jordens 7,83 Hz, er helt enormt højt. Andre lande har valgt væsentligt lavere grænseværdier.

Der burde være masser af godt debatstof til en duel mellem på den ene side, en Søren Brostrom fra Sundhedsstyrelsen, en repræsentant for Teleindustrien samt folkevalgte fra de ansvarlige partier, som åbenbart stadig fastholder udrulningen af 5G, og på den anden side repræsentanter for de 5G- kritiske grupper, EHS-foreningen (elektro hyper sensitiv) og Stop 5G udrulning i Danmark.

Vi, der er kritiske overfor 5G løber panden mod en mur, når vi forsøger at få myndighederne til at tage ansvar. Vi har besøgt Sundhedsstyrelsen, som bedyrede, at 5G er helt og aldeles ufarligt, derfra blev vi sendt til Energistyrelsen, som sendte os videre til WHO, som ikke ville tale med os og lod os stå udenfor i kulden, foran deres skatteyderbetalte mastodont af en uindtagelig fæstning, FN byen.

Vi har også kontaktet Naturfredningsforeningen, for at høre om de, som miljøorganisation, havde en mening om 5G. De henviste igen til Sundhedsstyrelsen, og sådan kan vi løbe i ring. Vi har været til udvalgsmøde i Sundhedsudvalget og fremført vores sag. Det er ikke til at vide, hvad politikerne tænkte, de sad bare med stenansigter.

Meget få journalister skriver kritisk om 5G. Det lader til, at medierne køber den officielle holdning, som er, at man skal lytte til Sundhedsstyrelsen. Enkelte lokalaviser er så venlige at bringe læserbreve. Vi trænger til en ordentlig debat her i Danmark, især nu, hvor lovgrundlaget er smuldret og det helt tydeligt fremgår, at pengene er vigtigere end vores helbred.

Vi håber, at du vil tage imod dette forslag om at få 5G i debatten. Vi skal ihverfald nok stille med nogle særdeles velformulerede talere.

Med venlig hilsen
Lene Bang og Pia Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *