Mundbindsforbud NU.

Niqab kontra ansigtsmaske

 

Kan nogen efterhånden mindes den voldsomme debat, som niqab medførte. For og imod niqab – var det kvindeundertrykkende eller ej?

Debatten om håndtryk ved opnåelse af dansk statsborgerskab hører vi pludselig heller intet om, det var ellers så vigtigt, at der blev givet hånd, så vigtigt, at man blev afvist hvis man nægtede. Lynhurtigt er håndtryk blevet NOGO, ligesom knus og kram.

Første gang jeg så en niqabklædt kvinde i Danmark, blev jeg forskrækket. Kun øjnene kunne jeg se, men ikke hele ansigtet. Det virkede skræmmende, og mange mennesker blev fortørnede over, at sådan noget kunne gå an i Danmark. Vi havde medfølelse overfor de stakkels kvinder, som skulle lukkes inde i niqab, og der var bred enighed om at forbyde det. Så det blev forbudt i august 2018. Hvor er vores medfølelse med de personer, som nu skal bære mundbind? For at passe på hinanden, for at kunne passe sit job, fordi det er GOD STIL. (Undskyld, men jeg skal lige ud og kaste op).

Mundbind lukker for den naturlige iltoptagelse, og gør, at du indånder kuldioxid. Det er vigtigt, at du kan trække vejret naturligt, og det kan du ikke, gennem noget stof. Du bliver gjort syg.

Mundbind og niqab er to sider af samme sag. Begge er de med til at umenneskeliggøre og undertrykke os. Kan man have følelser overfor en person, man ikke kan se? Når man kan se hinanden, ser du, at I begge er mennesker, der har udfordringer, og der er mere, der samler jer, end skiller jer og det føles naturligt, at ville hjælpe et andet menneske i nød, ligesom andre hjælper dig, hvis du er i nød. Dette er smukt, det er menneskeligt, og de er det modsatte af, hvad coronahjernevasken gør mod os.

Jeg foreslår et mundbindsforbud og et forbud mod umenneskeliggørelse i det offentlige rum, hvor du bliver indoktrineret til mistænksomhed overfor dine medmennesker med pile på gaden, med opfordinger til at kigge væk fra hinanden, til ikke at sidde for tæt, til at spritte hænder af i en uendelighed, så huden tørrer ud og mister sin modstandkraft mod virusangreb, til mere eller mindre frivillig isolation, til ikke at forsamles og holde en fest, til ikke at rejse en tur til Sverige, ikke flyve på ferie sydpå uden mundbind, til at rette ind efter mere og mere vanvittige regler og love, som ingen nogensinde har bedt om, men som kommer snigende ind af bagdøren, mens vi helst skal tale om noget andet og mens vore børn og unge mennesker får traumer over deres fremtidsudsigter.

Imens truer man med ”anden bølge”. Her bør alle alarmklokker ringe. Hvorfor skulle der komme en ”anden bølge”, medmindre nogen har planlagt det? En dag er du så syltet ind i skræk og rædsel, at du, mere eller mindre frivilligt lader dig indsprøjte med medicinalindustriens giftige cocktail, den vaccine, som man får at vide, at alle går og sukker efter. Alle, der taler om ”anden bølge” bør politianmeldes for trusler mod menneskeheden.

Hver gang, du retter dig efter disse forskruede regler, giver du et lille stykke af din menneskelighed fra dig. Det går ikke. Der skal være anstændighed, kærlighed og menneskelighed i vores samfund, så vore børn kan respektere hinanden og blive respekteret og derved være trygge. Din passivitet og lukken dit hjerte for samvittigheden, koster dyrt. Vågn op, gør oprør.

Mundbindsforbud NU. Og forbud mod at nævne ordet c..o.a.

Lene Bang